Bliv FRITIDS KONSULENT
Som konsulent for KOOLS jeans&more er du en del af vores salgsteam, der har focus på at sælge lækkert kvalitets børnetøj i skønne farver.
JOBBESKRIVELSE:
Som fritids konsulent står du for at præsentere vores kollektioner til shopping arrangementer. Du planlægger og booker selv dine arrangementer, som kan være private homeshopping arrangementer såvel som firma arrangementer. Du skal selv være søgende på at få værtinder til nye arrangementer, men vil også få henvist arrangementer gennem KOOLS.
SPARRING:
Alle kollektioner bliver præsenteret for dig som konsulent umiddelbart før LAUNCH. På vores 2 årlige (og obligatoriske) KICK OFF møder får du en grundig og inspirerende gennemgang af kollektionen, så du er klædt på til at møde dine kunder. Som konsulent er du vores ansigt udadtil. Det er dit job at guide og inspirere kunderne til at gøre de bedste køb, som passer til deres børn og behov. Vi klæder dig på til at kunne klare denne opgave, men forventer samtidig at du har en naturlig interesse for mode og børnetøj. God kundeservice er altid i højsædet hos KOOLS og derfor har du altid mulighed for at få kvalificeret back up og støtte.
SELVSTÆNDIGHED:
Som konsulent for KOOLS er du selvstændig og planlægger derfor selv alle dine arrangementer. Jobbet er i høj grad fleksibelt og derfor nemt at få til at passe ind i din hverdag. Du har mulighed for at skabe en attraktiv indtjening som konsulent, hvor din fantasi, tid og engagement direkte afspejler sig i din indtjening. De fleste af vores kunder ønsker at booke arrangementer i aftentimerne på hverdage og i weekender, men via firmashopping mv. har du også mulighed for at lave aftaler i dagtimerne.
KOLLEKTIONEN:
KOOLS designer og producerer 2 årlige børnetøjs kollektioner. Vi mener at børnetøj skal afspejle børnenes naturlige glæde og spontanitet. Kollektionerne er derfor altid i farveglade kombinationer med focus på komfortabelt design, de bedst kvaliteter og krydret med naturlig attitude. Magic Kids With Attitude er mottoet for vores stil og design.
MATERIALE:
Alt materiale du skal bruge til at give dine kunder en flot præsentation låner du af KOOLS. Du låner kollektion, bøjler og stativ og får herudover et flot præsentation materiale hver sæson.
DINE FORUDSÆTNINGER:
Vi forventer ikke at du er udlært i tøjbranchen eller som sælger. Derimod forventer vi at du af natur er smilende, imødekommende, tillidsvækkende og kontaktskabende. Vi forventer at du brænder for børnetøj og elsker mode. Du skal have egen bil, en bærbar PC og gerne mobilt bredbånd. Vi forventer at du har kendskab til IT på brugerniveau og meget gerne at du er aktiv facebook bruger. Gennem oplæring, KICK OFF møder og sparring med os bliver du klædt på til jobbet.
OMRÅDER:
Vi søger konsulenter over hele landet. Du er selvstændig, tillidsvækkende og udadvendt. Du har et større netværk - eller bare et fantastisk gå-på mod.
SKRIV DIN ANSØGNING TIL OS NU:
Send en mail til mail@kools.dk med kort ansøgning samt billede. Skriv BY NAVN i emnefeltet.
Du er også velkommen til at ringe til KOOLS for nærmere info på tlf. 63405230
Vi glæder os til at høre fra dig!